Frivilligt arbejde i udlandet – fra en forælders synspunkt

frivilligt arbejde i udlandet

Hvis du som ung overvejer frivilligt arbejde i udlandet, så få lige dine forældre til at læse indlægget her en gang. Jeg har som mor, nemlig selv siddet i den situation at min søn ville afsted til Afrika og arbejde frivilligt. I kan måske nok forestille jer at det ikke altid er nemt at være lige støttende omkring den idé, med alle de bekymringer man sidder med som forældre.

“Mor! Jeg vil ud og rejse i mit sabbatår”

Det kan være en skræmmende udmelding at høre som forælder. Ikke desto mindre forstår man jo godt hvorfor de unge er så rejse- og eventyrlystne. For dem er en stor del af verden jo stadig uset, og så er det fristende at lave alt andet end studie og kontor job efter 3 år i gymnasiet. Selvom jeg var lidt bekymret for hvordan min søn skulle klare sig, støttede jeg alligevel op om ideen.

Jeg spurgte meget ind til hvad det var han gerne ville, og begyndte at undersøge mulighederne sammen med ham. Det gav mig nemlig en tryghed at vide præcis hvad det var han gik ind til. Vi tog også sammen til et info møde hos den organisation, der arrangerer den form for rejser. Han valgte at tage sin rejse gennem den organisation, hvilket jeg må indrømme har været ekstremt betryggende for mig som mor.

frivilligt arbejde i udlandet

Vi skal støtte op om frivilligt arbejde i udlandet

Jeg mener også at det er vigtigt at vi støtter op om vores børn,når de vil noget så givdigt og livsbekræftende som frivilligt arbejde i udlandet. Jeg kunne se og høre på min egen søn, at det havde givet ham så meget, da han kom hjem. Både i forhold til hans personlige udvikling, men det har også været en øjenåbner at opleve fattigdom og den tredje verden. Der er så mange gode gerninger man kan foretage, hvad enten det er at undervise skolebørn på Sri Lanka i engelsk og idræt, fjerne plastik fra verdens have i Zambia eller arbejde med naturen og lokalsamfundet i Zanzibar.

Lad du roligt dine børn tage afsted

Vi kan selvfølgelig aldrig gardere os mod at der sker vores børn noget. Ej heller andre for den sags skyld, og man kan næsten sidde og hive hårene ud ved tanken. Som forælder til en 20-årig, som har været udenlands i 4 måneder, vil jeg dog varmt anbefale at støtte op omkring dine børns rejse- og eventyrlyst. Det mest betryggende for mig, var at rejse var arrangeret af en organisation som hjælp med logi, fly, forsikringer, læge osv. Og selvom internet forbindelsen ikke er lige skarp alle steder i Afrika, så fik vi da skypet eller skrevet sammen flere gange i ugen.